Dejlig pool og lejlighed nogenlunde efter det forventede. Stor rådighed over faciliteter - pool, spa, grill og træningslokale bl.a. Der er masser af imponerende lys og lyd omkring poolen og sydlandske formemmelser i havens omgivelser. En klage er, at sengen var meget blød samt, at det var tiltænkt, at vores to børn skulle sove på en sofa, der ville være alt for lille hertil. Det var ikke en sovesofa, men en ordinær sofa med chaiselong. Der var kun plads til en opredning, men heldigvis havde vi en luftmadras med selv, vi kunne anvende - ellers var det på ingen måde gået. Der var også kun dyne og pude til 3 mand, så en var henvist til at bruge et tæppe og puder fra sofaen. Lejlighed egner sig derfor bedst til 2+1. Forbedringsforslag er også, at det gjorde ondt i fødderne at gå på store granitskærver omkring spaen bl.a. Der var dog forsat gang i sådanne projekter, hvorfor der også var lidt byggerod, værktøj og ledninger nogle enkelte steder. Spiseområdet indendøre var ikke så komfortabelt, men til gengæld var der et dejligt loungeområde lige uden for. Værterne opholdt sig mest i baggrunden, men var momentvis også imødekommende.